Om os

Vi er en lille familie med 2 voksne – Tine og Jesper – og 2 søde døtre. Emilie, der er fra 1997 og Amanda, der er fra 2004.

Vi bor i Bistrup i Rudersdal Kommune – lige mellem selve Birkerød og Farum. Her bor vi i en del af en skøn gammel bondegård. Bondegården, der hedder Gl. Bakkegård, er opdelt i 7 ejerlejligheder. Vi har tidligere i mange år boet i et alment rækkehus i Boligselskabet AKB, Taastrups bebyggelse Blåkildegård i Taastrup. Vi er flyttet til Bistrup i august 2002.

Vi er begge uddannet i 1989 på forvaltning på RUC som cand.scient.adm. Tine går p.t. hjemme, mens Jesper har siden august 2013 været adm. direktør i den filantropiske forening Realdania. Jesper var tidligere adm. direktør i den almene boligorganisation KAB fra 1996 til 2013.

Tak til Henrik Isen fra Isentekst for bistand med at oversætte den tidligere hjemmeside (som Peter H. S. Madsen oprindeligt havde bistået med) til WordPress-formatet.

Se via KRAK, hvor vi bor.

Adgang via bil:

Indkørsel via Nordvanggårdsvej og Bistrup Byvej. Kør til bunden af Bistrup Byvej ved Gadekæret. Evt. kan du køre ind langs gadekæret mod den røde låge.

Adgang med bus:

Busholdeplads ganske få meter væk på Bistrup Trafikplads. Indgang via Gl. Bakkegårds Vej – den røde port – over gårdsplads.

Adgang med taxa:

Holde ved Bistrupvej og Gl. Bakkegårdsvej. Indgang via Gl. Bakkegårds Vej – den røde port – over gårdsplads.